Apopleksi i venstre side af hjernen

Når en hjerneblødning rammer en person, påvirkes ikke kun den enkelte, men også dennes nærmeste familie dybt. Apopleksi, også kendt som et slagtilfælde, omfatter en række forskellige sygdomstilstande. Uventede og betydelige udfordringer kan opstå brat som følge af talrige fysiske og mentale symptomer på hjerneskade.

Familiens etablerede livsmønstre, fordelingen af opgaver, den økonomiske situation og fremtidsperspektiverne undergår en markant transformation. Hvad indebærer en apopleksi? Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer apopleksi som en tilstand, hvor der opstår en hurtig udvikling af tegn på hjerneskade, som varer i mere end 24 timer. En blodprop i hjernen indebærer, at et blodkar, enten stort eller småt, lukkes af, hvilket medfører en fuldstændig afbrydelse af blodtilførslen.

Det hjernevæv, der normalt forsynes af den pågældende blodåre, beskadiges hurtigt på grund af mangel på ilt og den nødvendige energikilde, glukose, fra blodet. I tilfælde af en hjerneblødning brister en blodåre, ofte som følge af et forhøjet blodtryk, hvilket resulterer i blodudtræden i et område af hjernen.

Anvendelse af blodfortyndende medicin kan øge risikoen for hjerneblødning. Hvor udbredt er apopleksi? Apopleksi er den mest almindelige årsag til varig invaliditet i Danmark og andre industrialiserede nationer. I Danmark diagnosticeres et bestemt antal apopleksier årligt. Dette svarer til to tilfælde per. I Europa ses apopleksi hyppigst i de østeuropæiske lande.

Personer i alderen 85 år og derover har en forøget sårbarhed over for at opleve apopleksi sammenlignet med yngre individer. Omfanget af apopleksi, de tilknyttede komplikationer samt dødeligheden er væsentligt højere blandt ældre. Mænd er mere tilbøjelige til at blive ramt end kvinder. I lighed med mange andre sygdomme oplever personer fra lavere sociale lag, med begrænset uddannelse og lav indkomst, en øget forekomst af apopleksi sammenlignet med andre befolkningsgrupper.

Hvordan manifesterer apopleksien sig? I mange tilfælde opstår sygdommen pludseligt og uden forudgående advarsler. Mange oplever dog forudgående symptomer som træthed, hovedpine og snurrende fornemmelser i arme eller ben. Symptomerne på apopleksi kan variere i sværhedsgrad afhængigt af den præcise lokalisering af skaden i hjernen.

Der kan forekomme lammelser, øget muskelspænding, ændret følelse, synsforstyrrelser og hørenedsættelse. Derudover ses ændringer i psykologiske og kognitive funktioner. De følelsesmæssige reaktioner ændres ligeledes, hvilket ofte medfører en betydelig forandring af den tidligere personlighed. Musklerne i den ene side af ansigtet, munden og tungen kan ligeledes være lammede. Mundvigen kan hænge, hvilket kan forårsage vanskeligheder med at holde spyt inde, tygge, synke og tale.

Lammelse af venstre side af kroppen opstår, når der er opstået en skade i højre side af hjernen. Dette skyldes, at nervebanerne krydser hinanden på vej fra hjernen til kroppen. Hjernen sender og modtager signaler fra den modsatte side af kroppen. Muskelspændinger: Muskelspændinger, også kendt som spasticitet, er en tilstand med øget muskeltonus, der kan opstå i de lammede muskler, især senere i forløbet.

Dette medfører, at arm og ben kan være vanskelige at bøje og strække. Ofte ledsages dette af smerter i musklerne ved forsøg på at rette dem ud. Musklerne kan være svære at kontrollere, og bevægelserne bliver besværlige. Angst og smerter kan forværre symptomerne. I fremskredne stadier kan en patient med svær apopleksi ende med at ligge vedvarende i fosterstilling på grund af disse spændinger.

Ændret følesans: En ændret følesans kan medføre, at den lammede side ikke registrerer smerte, varme, kulde eller berøring. Dette kan give anledning til en bred vifte af problemer. Den lammede side kan føles tung og sovende. Ændret synssans: Apopleksi kan medføre tab af dele af synsfeltet. Man taler om hemianopsi, når halvdelen af synsfeltet mangler. Patienten kan herefter ikke se objekter i den manglende halvdel af synsfeltet.

Dette resulterer eksempelvis i, at patienten kun spiser det, der befinder sig på den ene side af tallerkenen. Hvis en patient med hemianopsi skal tegne en urskive, vil tegningen blive skæv, da patienten oplever verden anderledes end tidligere. Patienten kan tilpasse sig ved at dreje hele hovedet for at kompensere for synsfeltstab, hvilket mindsker generne. Ændret lydopfattelse: Apopleksipatienter bliver ofte mere sensitive over for lyde, især støj.

Dette kan have en betydelig indvirkning på patientens reaktioner i omgivelserne. Psykologiske ændringer: Når hjernen påvirkes, opstår der meget hyppigt en generel træthed. Koncentrationsevnen svækkes, og hukommelsen forringes, især med hensyn til nye informationer. Patientens følelser påvirkes, personen bliver mere følsom, let bevæget og med tendens til grådanfald. Gråden kan udløses af selv mindre belastninger.

Nogle patienter oplever såkaldt tvangsgråd, hvor gråden kan fremkaldes ved minimale stimuli. Patienten er ikke nødvendigvis så ulykkelig, som gråden kunne indikere. Når patienten og de pårørende får en forklaring på dette symptom, aftager det ofte. Sanseindtryk: Sanseindtrykkene kan være påvirkede afhængigt af skadens placering i hjernen. Dette betyder, at patientens evne til at regne, skrive, synge, tale og korrekt opfatte egne kropsdele kan være fraværende eller forstyrret.

Et generende fænomen er neglekt, hvilket indebærer en manglende bevidsthed om den ene side af kroppen og det ene rumlige område. Dette optræder oftest, når den venstre side af kroppen er ramt af apopleksien. Personen reagerer og agerer, som om alt er normalt. Den syge side eksisterer ikke for den berørte person. Dette skaber mange udfordringer, især i rehabiliteringsfasen. Hvis en patient er bevidst om, at et ben er lammet og gangfunktionen nedsat, kan vedkommende lære at reagere hensigtsmæssigt.

Derimod er det vanskeligt at træne og opnå en funktionel gangfunktion, hvis man tror, man kan gå som normalt. Kommunikationen: Efter en apopleksi opstår der ofte problemer med at kommunikere. Der kan forekomme manglende kontrol over taleorganerne på grund af muskulære ændringer i ansigt, tunge eller svælg. Dette kan resultere i en uklar og forvrænget udtale (dysartri).

I alvorlige tilfælde kan sproget være så påvirket, at der opstår "sort tale", hvor ordene ikke kan forstås af andre. Patienten kan blive dybt fortvivlet over ikke at blive forstået. I visse tilfælde kan en patient med svære sprogproblemer ikke tale, men til gengæld synge. Talecentret og "synge-centret" er placeret i hver sin hjernehalvdel.

Lykkeligvis kan mimik og kropssprog ofte være bevaret, hvilket giver mulighed for kommunikation. Det kræver stor tålmodighed og forståelse at interagere med en person med afasi eller dysartri. Depression: Cirka halvdelen af apopleksipatienterne udvikler egentlig depression. I dag findes der heldigvis effektive behandlingsmuligheder for denne tilstand med antidepressiv medicin.

Der kan også opstå en depressionslignende tilstand, der skyldes ændrede sociale omstændigheder. Personen bliver nedtrykt over, at det tidligere liv med arbejde og fritidsaktiviteter er fuldstændig forandret. Selvværd kan let svinde i en sådan situation. Praktiske færdigheder: Evnen til at udføre dagligdags aktiviteter (ADL) og færdigheder kan være stærkt påvirket.

Selv det at gå på toilettet, børste tænder og klæde sig på kan skabe vanskeligheder. Problemer med at organisere og udføre handlinger kaldes apraksi. Hvad øger risikoen for en apopleksi? Talrige studier har påvist, at forskellige livsstilsfaktorer enten øger eller mindsker risikoen for apopleksi. Forhøjet blodtryk er identificeret som en risikofaktor hos omkring halvdelen af de patienter, der rammes af apopleksi.

Gennem de seneste ti år har adskillige store undersøgelser af patienter med forhøjet blodtryk vist, at hyppigheden af apopleksi kan reduceres ved korrekt blodtryksbehandling. Patienter med forhøjet blodtryk bør undersøges grundigt for at fastslå, om hjerte, lunger, nyrer og hjerne er påvirkede. I dag findes der et bredt udvalg af behandlinger for forhøjet blodtryk, hvilket ofte muliggør behandling af både det forhøjede blodtryk og andre samtidige problematiske tilstande.

Forhøjede fedtværdier i blodet er et almindeligt fund ved apopleksi. Flere studier har vist, at en reduktion af fedt i blodet mindsker omfanget af forkalkninger i halspulsårerne. Tobaksrygning Tobaksrygning udgør en betydelig og uheldig risikofaktor for apopleksi hos personer under 80 år. I de ældre aldersgrupper tillægges tobaksrygning mindre vægt, primært på grund af begrænset viden om dette.

Det positive er, at et rygestop kan bringe eksrygerens risiko for apopleksi ned på niveau med en ikke-ryger inden for et år.