Aldersopsparing modregning i pensionstillæg

Det samlede økonomiske udbytte ved at lægge penge til side er ikke nødvendigvis prangende for borgere med jævne eller lave indkomster, eftersom pensionsudbetalingerne medfører en reduktion i både ældrechecken og det øvrige pensionstillæg. En person, som helt undlader at spare op, modtager nemlig disse offentlige ydelser ubeskåret. Derfor har ATP fat i en væsentlig pointe vedrørende modregningsproblematikken i deres seneste udgivelse af nyhedsbrevet Faktum.

Ligeledes bør motivationen til at spare op til pension i årene forud for folkepensionsalderen gøres markant stærkere. Ikke desto mindre kan validiteten af de anvendte kalkulationer i den grad betvivles. Det har en betydelig indvirkning, da aktieinvesteringer forventes at give et højere afkast end obligationer. ATP har desuden baseret deres scenarie på en profil med en erhvervskarriere på hele 50 år.

I lyset af de politiske udspil om retten til tidlig tilbagetrækning er det kommet frem, at det kun er en forsvindende lille gruppe, der reelt arbejder i et halvt århundrede. Samtidig er det de færreste i denne kategori, som har en så begrænset opsparing, at de overhovedet er berettigede til den maksimale ældrecheck. Man må derfor spørge, hvor repræsentativt dette specifikke regneeksempel egentlig er.

En aldersopsparing medfører ingen modregning i ydelserne og er særligt fordelagtig i den femårige periode før pensionen, mens indskudsgrænsen er betydeligt lavere i de foregående år. Hvis man løbende indbetaler til en aldersopsparing gennem alle årene, vil det give et mærkbart økonomisk plus, men der er en fundamental forskel på privatøkonomien som pensionist i de to scenarier: Den person, der udelukkende forlader sig på systemet, ender med en dækningsgrad på blot 60 procent.

Det skal være rentabelt at spare op, og selvom det overordnet set kan betale sig, findes der stadig delperioder, hvor de økonomiske incitamenter er utilstrækkelige. Dette gælder især i tiden op til folkepensionen. Selvom forslaget ikke opnåede opbakning i sin tid, ville det i dette konkrete eksempel have betydet en forøgelse af overskuddet, og den nyligt nedsatte Pensionskommission bør som en af sine kerneopgaver vurdere, om incitamentet til opsparing er stærkt nok - både gennem hele forløbet og specifikt i årene før pensionering.

Kommissionen bør ligeledes granske værdien af de mange forsikringsordninger, der er knyttet til en pensionsaftale. Selvom politikerne for få år siden tog store skridt i den rigtige retning med indførelsen af aldersopsparing og det ekstra pensionsfradrag, er vi stadig ikke nået helt i mål.